På ingeniøruddannelserne, på Aarhus Universitet og i samfundet blæser vindene i retningen af den grønne omstilling. Det samme gælder for foreningen WestWind Challenge, som på initiativ af blandt andre entertainer og elbilsentusiast, Jan Gintberg, arbejder for at fremme udviklingen hen imod en grønnere transportsektor. Den mission var 14 ingeniørstuderende med interesse for den grønne omstilling klar på at bidrage til, da de en aften i november blev inviteret med om bordet af WestWind Challenge.