RSS feedhttps://ece.au.dk/aktuelt/nyhederFind de seneste nyheder om instituttet og ingeniørområdet eller find gamle nyheder i vores nyhedsarkiv, der går tilbage til 2018.daTue, 19 Mar 2024 05:00:41 +0100Tue, 19 Mar 2024 05:00:41 +0100TYPO3 EXT:newsnews-76675Fri, 15 Mar 2024 18:39:44 +0100Mange kvote 2-ansøgere til ingeniøruddannelserne på Aarhus Universitethttps://ece.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/mange-kvote-2-ansoegere-til-ingenioeruddannelserne-paa-aarhus-universitetIgen i år oplever Aarhus Universitet en stor interesse for at blive optaget på en ingeniøruddannelse via kvote 2. Aarhus Universitet har modtaget 448 førsteprioritetsansøgninger til ingeniøruddannelserne. Det viser de foreløbige tal, og det glæder Finn Borchsenius, som er prodekan ved fakultetet Technical Sciences:

”Vi ser fortsat en stor interesse for vores ingeniøruddannelser, og det vi håber, at vi kan tilbyde en studieplads til langt de fleste ansøgere,” siger Finn Borchsenius, prodekan ved fakultetet Technical Sciences, Aarhus Universitet.

Bag det høje ansøgertal  ligger blandt andet en stor interesse for it-ingeniøruddannelserne og bygningsingeniøruddannelserne.

Læs mere om ingeniøruddannelser ved Aarhus Universitet

I sommeren 2023 optog AU Engineering 1177 nye ingenørstuderende og måtte for første gang afvise kvalificerede ansøgere.

Et populært universitet

I alt har Aarhus Universitet modtaget mere end 7000 førsteprioritetsansøgere (12 % flere end sidste år). Den endelige opgørelse over antallet af kvote 2-ansøgninger og fordelingen på uddannelser er klar i løbet af næste uge. Den vil være tilgængelig på AU’s presseside.

I kvote 2 bliver ansøgere ikke alene vurderet på deres karaktergennemsnit fra deres adgangsgivende eksamen, men også på deres uddannelses- og erhvervserfaring, motivation og frivillige aktiviteter. 

Ansøgningsfristen i kvote 1 er 5. juli 2024.

Alle ansøgere får svar på, om de har fået tilbudt en studieplads d. 26. juli 2024. 

 

 

]]>
AU EngineeringInstitut for Bio- og KemiteknologiInstitut for Byggeri og bygningsdesignInstitut for Elektro- og computerteknologiInstitut for Mekanik og ProduktionKim Harel17105243841710524384
news-76598Mon, 11 Mar 2024 13:22:02 +0100Rektorbesøg på P-daghttps://ece.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/rektorbesoeg-paa-p-dagFredag d. 8. marts slog vi for 16. gang dørene op for Praktik- og projektdag, hvor studerende kan møde virksomheder med henblik på at sikre sig en praktikplads eller et projektsamarbejde næste semester. Med et fuldt besat arrangement havde vi fornøjelsen af at byde velkommen til 75 virksomheder og godt 500 studerende fordelt på et formiddags- og eftermiddagsspor. Rektor for Aarhus Universitet, Brian Bech Nielsen, var også blandt deltagerne. Som en del af deres uddannelse skal diplomingeniørstuderende i praktik på 5. semester. To gange om året stiller virksomhederne velvilligt op for at skabe relationer til vores studerende og tilbyde praktikpladser, bachelorprojekter eller andre samarbejdsmuligheder – og denne gang var der ingen undtagelse.

Læs mere om ingeniørpraktik.

 

"Først til mølle"

Da tilmeldingen for virksomheder åbnede, gik det stærkt. Endnu engang blev pladserne revet væk, og en stolt arrangør, Henrik Olsen, kunne efter kort tid melde “udsolgt”. Det er tydeligt, at virksomhederne gerne vil i kontakt med de studerende og skabe grundlag for fremtidige ansættelsesforhold. Mange praktikantforløb konverteres nemlig efterfølgende til studiejobs og sidenhen til fastansættelser. Om virksomhedernes store engagement sagde Henrik Olsen:

“Praktikken er en vigtig del af diplomingeniøruddannelsen. Der får de lov til at bruge det, de har lært her i praksis. Derfor er vi meget glade for, at virksomhederne gang på gang stiller op for at tilbyde praktikstillinger til vores studerende.”

 

Rektorbesøg

Rektor for Aarhus Universitet, Brian Bech Nielsen, slog også vejen forbi P-dag for at hilse på virksomhederne og høre om deres erfaringer med at have ingeniørpraktikanter. Han udtrykte stor begejstring for arrangementet:

”Der var en fantastisk stemning, og det var en stor oplevelse. Jeg kunne tydeligt mærke, at vores diplomingeniører er særdeles efterspurgte af erhvervslivet, og der er en meget stor bredde i, hvad vores dimittender kan komme ud og arbejde med. Så stor ros til instituttet og institutlederen, Mikael Bergholz Knudsen, for at stable arrangementet på benene – og særligt ros til arrangør Henrik Olsen, som har skabt dette match-arrangement og kørt det i så mange år.”

Brian Bech Nielsen havde også mulighed for kort at tale til de fremmødte og kickstarte eftermiddagssporets One-Minute-Madness session med de berømte ord “Let the madness begin!”.


Rektorbesøg på P-dag, 8. marts 2024. Foto: Jens Hartmann, AU Foto.

 

Praktikpladser i Danmark og tæt på polarcirklen

Blandt de tilmeldte virksomheder var både store teknologivirksomheder, lokale startups, bureauer, en enkelt grønlandsk virksomhed samt kommunale og regionale organisationer – alle med det til fælles, at de ønskede at få de studerende i tale omkring de muligheder, de kunne tilbyde.

Ud over indholdet i One-Minute-Madness præsentationerne forsøgte virksomhederne med forskellige metoder at gøre sig bemærket i kampen om de studerendes opmærksomhed – fra popcorn og croissanter til merchandise.

Blandt de kreative indslag var Dynaudio, som inviterede de studerende ind i en fuldtudstyret Porsche Cayenne med ATMOS-lyd til en snak om et konkret bachelorprojektmulighed. Cecilie Kaasgaard, som er uddannet elektronikingeniør og arbejder som akustikingeniør hos Dynaudio, uddybede:

“Vi er her for at tale med de studerende og tilbyde et samarbejde omkring et bachelorprojekt, som involverer machine learning – et område vi selv mangler kompetencer indenfor. Vi kan en masse med akustik, signalbehandling og elektronik. Vi tror på, at hvis vi tilføjer machine learning til ligningen, så er der grobund for innovation. I det hele taget sætter vi stor pris på det friske perspektiv, som vi får af at arbejde sammen med studerende."


Cecilie Kaasgaard, akustikingeniør, Dynaudio. Foto: Jens Hartmann, AU Foto.

Vi mødte også Asbjørn Skovgaard, som på billedet herunder trykker hånd med rektor, Brian Bech Nielsen. Asbjørn Skovgaard er uddannet ingeniør indenfor elektrisk energiteknologi og Head of Engineering hos opstartsvirksomheden Battman Energy, som for første gang deltog på P-dag. Vi spurgte ham hvad de forventer af deres kommende ingeniørpraktikant, og hvad den studerende kan forvente sig af praktikopholdet hos Battman Energy. Han forklarede:

“For os vil en god praktikant være en, som passer ind socialt, og som samtidig er i stand til at udvikle tekniske løsninger med øje for en kommerciel forretning. Vi tilbyder en stilling, hvor man i høj grad kan definere egne opgaver og være med til at bygge et team op i vores opstartsvirksomhed. Man kommer til at arbejde tæt sammen med erfarne folk med høj faglighed, så man bliver taget godt hånd om både fagligt og socialt.”


Asbjørn Skovgaard fra Battman Energy hilser på rektor Brian Bech Nielsen. Foto: Jens Hartmann, AU Foto.

En anden førstegangsdeltager var den grønlandske mobilabonnement- og internetudbyder Tusass. Vi talte med Mikkel Graabæk, elektronikstuderende og tidligere praktikant i Tusass. Om sit eget praktikophold fortalte han:

“Jeg fik fra starten et stort ansvar og oplevede, at jeg rykkede mig meget – både fagligt og personligt – på kort tid. Derfor kan jeg også klart anbefale alle, der har mod på at rykke teltpælene op for en stund, at søge praktik hos Tusass i Grønland.”

Endelig talte vi med Lena Todnem, som er nyudklækket dimittend med en kandidat i computerteknologi og nu ansat som softwareingeniør hos Nitor Energy, hvor hun også har haft studiejob. Hun fortalte, hvordan de går til opgaven med at designe et praktikophold:

“Hos os er det balancen imellem at give de studerende lov til at finde ud af, hvad de kan, samtidig med at hjælpe dem til at træde ud af deres komfortzone. Det er i hvert fald min egen erfaring, at det er der, man virkelig kan udvikle sig. Vi leder efter studerende der er nysgerrige, har et drive og lyst til at kode en masse.”

 

Vigtigt med mulighed for ansættelse efterfølgende

Blandt de studerende deltog primært studerende på 4. semester, som skal i praktik næste semester. Men også studerende fra tidligere semestre, som allerede nu begynder arbejdet med at lære virksomhederne at kende, var mødt frem.

Vi talte med mange studerende i løbet af dagen, og spurgte ind til hvilke ting de overvejede i forbindelse med valg af kommende praktikplads, samt hvad deres strategi var for at vælge de virksomheder, de skulle nå at tale med i løbet af P-dag.

Blandt deres svar, viste sig tydelige tendenser. Muligheden for at få lov til at arbejde med noget “virkeligt”, rangerede højt på listen. Virksomhedens beliggenhed i forhold til de studerende bopæl var også et væsentligt parameter. Trods lav dimittendledighed blandt vores diplomingeniører nævnte flere studerende også, at det for dem var vigtigt med muligheder, som rækker ud over praktikken – at de efter praktikken havde mulighed for studiejob og sidenhen fastansættelse hos virksomheden.


De farvede klistermærker på de studerendes tøj indikerer studieretninger. E for Elektronik, EE for Elektrisk Energiteknologi, ST for Sundhedsteknologi og SW for Softwareteknologi. Foto: Jens Hartmann, AU Foto.

Efter den første omgang One-Minute-Madness mødte vi Katrine Johannsen og Mette Vogelius (elektrisk energiteknologi, 3. semester), samt Andreas Jacobsen (elektronik, 3. semester). Deres reaktion på One-Minute-Madness var følgende:

“Vi skal over at tale med de virksomheder, som var gode til at udtrykke, hvad de søgte, og hvad de kunne tilbyde i en praktik. For os var det lidt irriterende at nogle af dem brugte tiden på at fortælle om fitness, kantine og skitur, når man gerne vil høre om, hvad de laver, og hvad man kan komme til at lave hos dem. Så kan de altid fortælle os om det andet, når vi snakker med dem efterfølgende.”

Vi talte også med Niels Jakob Østerberg, Software-studerende på 4. semester. Han var til P-dag for at finde ud af, om der var virksomheder, som kunne tilbyde ham nogle helt specifikke muligheder:

“For mig er det vigtigste, at det faglige er interessant og dernæst, at det er muligt at transportere mig til og fra arbejde. Jeg håber på at finde en praktikplads hos en virksomhed, hvor jeg kan arbejde med cybersikkerhed. Jeg er interesseret i at komme til at arbejde med penetrationstest og være med til at sikre virksomheden systemer imod udefrakommende trusler.”

Warsan Abdullahi Sheikh Musse, som læser sundhedsteknologi på 2. semester var afsted på opfordring fra Samuel Alberg Thrysøe, uddannelsesansvarlig, og Tina Øvad, faglig vejleder:

“Vi er blevet opfordret til at deltage i dag, fordi Samuel og Tina gerne vil have at vi får øjnene op for hvilke muligheder, der findes for os, der læser sundhedsteknologi. Jeg tog en masse notater under One-Minute-Madness, og ud fra dem har jeg udvalgt mig nogle virksomheder, som jeg skal tale med i dag. Efterfølgende skal jeg hjem og researche lidt mere, så jeg i løbet af de næste semestre bliver skarp på, hvilke muligheder jeg har i forbindelse med praktik.”

Amanda Houmøller Bork, som læser elektronik på 4. semester, leder efter en dynamisk praktikplads:

“Jeg vægter muligheden for at udvikle de færdigheder, jeg har lært her på AU og at jeg samtidig kan blive præsenteret for helt nye ting, som kunne være fede at arbejde med. Jeg interesserer mig for signalanalyse og kredsløbsdesign og analyse, men er åben for at finde en virksomhed der laver noget andet. Jeg har også sendt en ansøgning til CERN, men der er jo ingen garantier, så jeg vil også gerne tale med andre virksomheder om praktikophold.”

En tilfreds arrangør, Henrik Olsen, kunne sidst på dagen se tilbage på endnu en vellykket P-dag, og mindede om at næste P-dag afholdes d. 4. oktober.

Tilmeldingen åbner på denne side ultimo august.


Henrik Olsen, Foto: Jens Hartmann, AU Foto.


Kontakt

Henrik Olsen, lektor
Email: ho@ece.au.dk
Telefon: +45 4189 3242

]]>
Institut for Elektro- og computerteknologiLitte Dalsgaard17101597221710159722
news-76509Wed, 06 Mar 2024 10:20:03 +0100Nye sensorer kan alarmere om slagtilfældehttps://ece.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/bevaegelsessensorer-skal-alarmere-om-slagtilfaelde-i-hjemmetOverlevelseschancerne for de cirka 12.000 danskere, der hvert år bliver ramt af en blodprop eller blødning i hjernen, afhænger i høj grad af, hvor hurtigt de kommer på hospitalet og får behandling. Forskere vil nu udvikle et sensorsystem, der kan siikre, at flere patienter får hjælp i tide. Hvert minut tæller, når man bliver ramt af et slagtilfælde, som kan komme til udtryk i form af både en blodprop eller blødning i hjernen.  Jo hurtigere behandlingen igangsættes, jo bedre bliver resultatet og overlevelsesprognosen.

Derfor er ingeniører fra Aarhus Universitet i samarbejde med neurologer fra Aarhus Universitetshospital og fysioterapeuter fra VIA University College i gang med at teste en ny metode til at alarmere pårørende, hvis en person pludselig falder om.

”De fleste slagtilfælde sker i hjemmet, og vi ved, at mange ældre bor alene. Derfor vil vi udvikle nogle sensorer, der kan registrere bevægelser og dermed advare, hvis der pludselig bliver stille,” siger Stefan Wagner, lektor ved Institut for Elektro- og Computerteknologi ved Aarhus Universitet.

Forskerne har udviklet et sensorsystemet, der kan registrere bevægelsessensorer i hjemmet. Næste skridt er at gennemføre et pilotprojekt med 1000 brugere for på sigt at kommercialisere opfindelsen og udbrede den til store dele af befolkningen.

"Vores håb er, at vi på sigt kan gøre teknologien tilgængelig for rigtig mange og på den måde sikre, at flere får rettidig behandling, når de bliver ramt af en blodprop eller blødning i hjernen," siger Stefan Wagner.

Læs mere om projektet i denne artikel på tv2.dk

Læs mere om opfindelsen på projektets hjemmeside

 

Kontakt

Stefan Rahr Wagner, lektor, Institut for Elektro- og Computerteknologi, Aarhus Universitet

 

]]>
Science and TechnologyAU EngineeringInstitut for Elektro- og computerteknologiKim Harel17097168031709716803
news-76040Thu, 01 Feb 2024 08:54:27 +0100Tillykke til alle nyuddannede ingeniørerhttps://ece.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/tillykke-til-alle-nyuddannede-ingenioererAarhus Universitet ønsker 483 nye diplom- og civilingeniører tillykke med dimissionen.Science and TechnologyAU EngineeringInstitut for Bio- og KemiteknologiInstitut for Byggeri og bygningsdesignInstitut for Elektro- og computerteknologiInstitut for Mekanik og ProduktionKim Harel17067740671706774067news-75769Fri, 12 Jan 2024 13:49:51 +0100Asbjørn vil give blinde synet tilbage med solcellerhttps://ece.au.dk/uddannelse/phd/asbjoern-vil-give-blinde-synet-tilbage-med-solcellerVed hjælp af mikroskopiske solceller, som opereres ind bagerst i øjet, håber han, at han i sit ph.d.-projekt kan genskabe noget af evnen til at se hos patienter øjensygdomme.Institut for Elektro- og computerteknologiCarina Stubkjær Laursen17050637911705063791news-75410Mon, 11 Dec 2023 19:47:00 +0100Ny forskning skal designe smarte væske- og energisystemer med kunstig intelligenshttps://ece.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/ny-forskning-skal-designe-smarte-vaeske-og-energisystemer-med-kunstig-intelligensNøjagtige simuleringer af turbulente strømme er af afgørende betydning for design, optimering og kontrol af adskillige væske- og energisystemer. I et nyt forskningsprojekt vil Aarhus-forskere benytte progressiv maskinlæring som en ny tilgang til at udvikle banebrydende turbulensmodeller.I et nyt tværfagligt forskningsprojekt vil forskere fra Aarhus Universitet udvikle en ny måde at modellere komplekse turbulente systemer.

Nøjagtige simuleringer er afgørende for at forstå turbulente strømme og er nøglen til at designe mere effektive tekniske systemer. Dette omfatter systemer til energiproduktion, såsom vindmølleparker, såvel som systemer til transport, f.eks. skibe, tog og fly. Derudover er disse simuleringer afgørende for at imødegå miljøproblemer, især hvis man skal forudsige drivhusgasemissioner og spredning af forurenende stoffer.

I forskningsprojektet, der går under navnet ”Data-driven model discovery for turbulent flows” vil forskere benytte såkaldt progressiv maskinlæring som en helt ny tilgang til at udvikle banebrydende turbulensmodeller.

”Med projektet vil vi benytte progressiv maskinlæring som en ny tilgang til at udvikle turbulensmodeller, der kan forudsige komplekst flow i turbulente systemer. Vores tilgang i projektet adskiller sig fra traditionelle maskinlærings-metoder ved at efterligne den progressive udvikling af empiriske modeller baseret på fysiske hypoteser, snarere end blindt at bruge maskinlæring til at glemme etablerede fysiske love,” siger lektor Mahdi Abkar fra Aarhus Universitets Institut for Mekanik og Produktion, der leder projektet sammen med professor Alexandros Iosifidis fra Institut for Elektro- og Computerteknologi.

Han fortsætter:

”Vores vision er at udvikle værktøjer, der meget præcist kan forudsige turbulente strømme og dermed benyttes til teknisk design og beslutningstagning i både den akademiske verden og industrierne.”

Projektet har til formål at skabe et langsigtet samarbejde mellem computerteknologiske og fluidmekaniske forskningsfællesskaber, og dets resultater skal inkluderes i forskningsbaserede undervisningsaktiviteter på Aarhus Universitetet.

”Vi mener, at samfundet har brug for en ny generation af ingeniører, der har både solid fysisk og computerteknologisk viden, som kan forstå og tilpasse maskinlærings-værktøjer til at løse fysiske problemer som for eksempel turbulensmodellering,” tilføjer Mahdi Abkar.

Projektet er støttet af Villum Fondens Synergy-pulje med 3 millioner kroner.


Kontakt

Professor Alexandros Iosifidis
Aarhus Universitet, Institut for Elektro- og Computerteknologi
​​​​​​ai@ece.au.dk
Tlf.: +45

Lektor Mahdi Abkar Aarhus Universitet, Institut for Mekanik og Produktion
Mail: abkar@mpe.au.dk 
Tlf.: +4593521694

]]>
AU EngineeringInstitut for Elektro- og computerteknologiInstitut for Mekanik og ProduktionJesper Bruun Petersen17023204201702320420
news-75226Thu, 23 Nov 2023 15:44:59 +0100Aarhus Universitet tilpasser uddannelsesudbuddet i Herning https://ece.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/aarhus-universitet-tilpasser-uddannelsesudbuddet-i-herningFakultetet Technical Sciences lukker for optag på diplomingeniøruddannelserne i Maskinteknik og Elektronik i AU Herning. Diplomingeniøruddannelsen i Elektrisk energiteknologi fortsætter. Tilpasningen træder i kraft i 2024, men nuværende studerende på AU Herning kan færdiggøre samtlige semestre på de eksisterende studieordninger.

De berørte uddannelser har i flere år kørt med underskud på grund af for få ansøgere, og det har været en medvirkende årsag til fakultetets beslutning om at nedlægge dem.

”Vi har ikke haft et tilstrækkeligt stort lokalt rekrutteringsgrundlag, og vi har derfor valgt at tilpasse vores udbud af uddannelser” siger Finn Borchsenius, prodekan for uddannelse ved fakultetet Technical Sciences, Aarhus Universitet.

Han understreger, at Aarhus Universitet vil fortsætte med at uddanne flere ingeniører til hele Danmark, og at fakultetet i den kommende tid vil rette en særlig opmærksomhed på at styrke samarbejdet med virksomheder i Midt- og Vestjylland.

”Universitetet oplever samlet en markant vækst i antal ansøgere til ingeniøruddannelserne, og vi gør allerede en stor indsats for styrke vores studerendes tilknytning til virksomheder for eksempel gennem praktikophold og studieprojekter,” siger han.

Satser på energiteknologi

 På det tekniske område vil Aarhus Universitet fra 2024 fokusere på at skabe et stærkere uddannelsestilbud inden for Elektrisk energiteknologi i AU Herning, hvor de studerende skal arbejde med fremtidens produktion og distribution af energi.  

”Vi har et medansvar for at sikre, at danske virksomheder kan skaffe tilstrækkeligt mange kvalificerede ingeniører til den grønne omstilling, og vi har været i tæt dialog med erhvervslivet omkring udviklingen af uddannelsen,” siger Finn Borchsenius.

Diplomingeniøruddannelsen i Elektrisk energiteknologi udbydes også online som både fuldt og delvist fjernundervisningsforløb. Det skal gøre det muligt at tiltrække studerende bosiddende i hele landet.

"Vores mål er at optage mindst 50 nye studerende på uddannelsen allerede til sommer," siger Finn Borchsenius. 

Læs mere om diplomingeniøruddannelsen i Elektrisk energiteknologi, AU Herning

Universitetets Adgangskursus til ingeniøruddannelserne vil uden ændringer blive udbudt i AU Herning og som fjernundervisningsforløb.

Læs mere om Aarhus Universitets Adgangskursus 
 

Fremtidens AU Herning

Universitetets tilpasning af uddannelsesudbud ændrer ikke på ambitionen om, at AU Herning fortsat skal være et attraktivt studiested med mange flere studerende.

Prorektor for Aarhus Universitet, Berit Eika, lægger vægt på, at planen er i tråd med universitetets campus-strategi.

”AU er et campus-universitet, og vi ønsker at samle vores uddannelser i miljøer med den bedst mulige forskningsmæssige understøttelse, og hvor man kan dyrke både det faglige og sociale sammen. Vores ambition for AU Herning er at sikre en skarp faglig profil, gode rammer for et attraktivt studiemiljø og selvfølgelig også en bæredygtig økonomi,” siger hun.

Som et led i udmøntningen af af den politiske aftale om Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark flytter Aarhus Universitet inden 2030 kandidatuddannelsen i Oplevelsesøkonomi fra Aarhus til AU Herning, og kandidatuddannelsen i IT, Kommunikation og Organisation vil blive udbygget i samme periode.


Kontakt

Finn Borchsenius, prodekan for uddannelse, Technical Sciences

]]>
AU EngineeringInstitut for Elektro- og computerteknologiInstitut for Mekanik og ProduktionKim Harel17007506991700750699
news-75138Mon, 20 Nov 2023 06:14:19 +0100Markant stigning: Ingeniøruddannelser med vinterstart er populærehttps://ece.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/markant-stigning-ingenioeruddannelser-med-vinterstart-er-populaereEfter et rekordstort sommeroptag på ingeniøruddannelserne kan Aarhus Universitet nu også se frem til at byde markant flere ingeniørstuderende velkommen til vinter. 36 procent. Så stor er stigningen i interessen for universitetets ingeniøruddannelser med vinterstart. Da fristen for at søge udløb d. 1. november 2023, havde AU Engineering modtaget 198 førsteprioritetsansøgninger. Derudover har 165 ansøgere allerede sikret sig en betinget studieplads til vinter i forbindelse med ansøgningsfristen for kvote 1 i sommer.

AU Engineering hører under fakultetet Technical Sciences, hvor prodekan Finn Borchsenius glæder sig til at tage imod de nye studerende i januar.

”Vi er glade for den voksende interesse for vores uddannelser, og vi ser frem til at modtage de mange nye studerende i januar. Jeg ved, at vores tutorforeninger allerede er i gang med at planlægge programmet for studiestarten,” siger Finn Borchsenius, prodekan for uddannelse ved fakultetet Technical Sciences.

I sommeren 2023 optog AU Engineering 1177 nye ingenørstuderende, hvilket er det største ingeniøroptag i universitetets historie. 

Læs også artiklen: AU melder fuldt hus på ingeniøruddannelserne

Her er listen over uddannelser med vinterstart

Aarhus Universitet tilbyder vinterstart på bacheloruddannelsen i Medicin samt følgende ingeniøuddannelser: 

Læs mere om vinterstart på AU

]]>
AU EngineeringInstitut for Bio- og KemiteknologiInstitut for Byggeri og bygningsdesignInstitut for Elektro- og computerteknologiInstitut for Mekanik og ProduktionKim Harel17004572591700457259
news-74085Tue, 19 Sep 2023 08:20:00 +0200Professor: Vi snyder os selv i udviklingen af digital teknologihttps://ece.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/professor-vi-snyder-os-selv-i-udviklingen-af-digital-teknologiDer er mangel på spin-outs og startups fra de danske universiteter, mener professor Peter Gorm Larsen, som er overbevist om, at en større grad af udveksling mellem den akademiske verden og det omkringliggende samfund skaber synergieffekt for den digitale innovation. Professoren har netop modtaget Ridderkorset. Digitale modeller er uden tvivl fremtiden for den globale udvikling af nye produkter. Teknologien gør det muligt for virksomheder at designe, udvikle, teste og opleve produkter, før de findes. Disse modeller vil være kernen i mulige digitale ydelser, som virksomheder vil kunne tilbyde som en overbygning på deres fysiske produkter, i hvad der kaldes digitale tvillinger.

På Aarhus Universitet har professor Peter Gorm Larsen stået i spidsen for udviklingen og opbygningen af en kaskade af projekter i samarbejde med forskellige virksomheder inden for netop digitale tvillinger. Aktiviteterne er samlet i universitetets Center for Digitale Tvillinger, der bl.a. hjælper store og små virksomheder på vej i den digitale transformationsrejse fra analog til digital og AI-understøttet produktudvikling.

Men den udvikling kunne være langt længere fremme i Danmark, hvis der var en større grad af udveksling mellem den akademiske side og samfundet udenom. Sådan lyder det fra Peter Gorm Larsen, der savner flere forsknings- og teknologibaserede virksomheder, der udspringer fra forskningsmiljøerne ved landets universiteter:

”Der er et kæmpe behov i industrien for brugen af digitale tvillinger, men hvis Danmark skal klare sig i international konkurrence, kræver det, at vi ikke snyder os selv for den synergi, der opstår ved at bringe tidlig teknologi på markedet i offentlig-private forskningssamarbejder via spin-outs i langt højere grad end i dag. På den måde kan forskningen direkte skabe både arbejdspladser og vækst til gavn for Danmark, og her mangler vi simpelthen akademiske iværksættere i forhold til sammenlignelige lande som f.eks. England eller Tyskland, som er langt bedre til at sikre ny viden fra den kant,” siger han.

Han fortsætter:

”Nybrud og teknologiske landvindinger inden for denne verden sker i samspillet mellem virksomheder og videnscentre, og når vi tillader os at kommercialisere forskning. I Danmark er vi langt mere bekymrede om armslængdeprincipper, og juridisk går vi med livrem og seler i forhold til denne kommercialisering – langt mere end end vores nabolande – og det betyder helt konkret, at Danmark taber teknologisk udvikling på denne front.”

Han slår dermed på tromme for at løfte både antallet og kvaliteten af de forsknings- og teknologibaserede virksomheder, der i dag udspringer fra de danske universiteter, og inviterer både virksomheder og universiteter til tættere dialog om denne udvikling, han mener, er helt nødvendig for at holde Danmark i den teknologiske førertrøje.

”Danske universiteter er lovmæssigt forpligtede til at indberette opfindelser, der kan patenteres, så vores forskning kan gøre gavn i erhvervslivet og resten af samfundet. Og via spin-outs bliver universiteterne endnu bedre til at kommercialisere opfindelser, der ofte er skabt i samarbejde med virksomheder. Der er sket et stort ryk på området de sidste 10 år, det er der virkelig. Men det er stadig ikke nok i forhold til at skubbe på den teknologiske udvikling inden for digitalisering. Og derfor håber jeg, at danske universiteter bliver endnu bedre til at understøtte kommercialisering af forskning, f.eks. ved at universiteterne kan være medejere af opfindelserne, i stedet for at kvæle den i snævre juridiske fortolkninger,” siger Peter Gorm Larsen.

For professoren har det tætte samarbejde med virksomheder og andre videnscentre samt understøttelsen af forskningsbaserede spin-outs været helt grundlæggende for karrieren.

Efter 17 år i det private erhvervsliv og en erhvervs-ph.d. undervejs fik han en stilling som lektor på det tidligere Ingeniørhøjskolen i Aarhus i 2005. Her initierede han en lang række brede industrifokuserede forskningssamarbejder på kryds og tværs af erhvervsliv og videnscentre inden for bl.a. digitaliserings- og rumteknologi.

Da Aarhus Universitet og Ingeniørhøjskolen fusionerede i 2011 blev han ansat som professor på det daværende Institut for Ingeniørvidenskab. Han er i dag professor på Institut for Elektro- og Computerteknologi og har ansvaret for forskningsdelen i sektionen for ’Software Engineering og Computing Systems’.

Peter Gorm Larsen er i dag en af pionererne inden for forskning i digitalisering med specialisering inden for cyber-fysiske systemer og digitale tvillinger. Sidstnævnte tog for alvor fart efter han blev leder af Aarhus Universitets Center for Digitalisering, Big Data og Dataanalyse, DIGIT. I 2018 blev han uopfordret støttet af Poul Due Jensens Fond med 12 mio. kr. til det, han gerne ville forske i.

Derfor satte han sig ned og skrev et dokument over al den forskning, han havde lavet, og hvor han så, det var vigtigt, at forskningen i digitalisering skulle hen fremad. Der var tre væsentlige punkter på den liste, som alle handlede om digitale modeller og deres anvendelse.

Støtten udmøntede sig i Aarhus Universitets Center for Digitale Tvillinger, og samarbejdet med industrien har altid været allestedsnærværende:

”Det betyder meget for mig at sikre, at særligt de små og mellemstore virksomheder får en bedre chance for at komme med på den digitaliseringsbølge, som hele samfundet er i gang med. Det kræver nye digitale hjælpemidler og udviklingsbistand fra eksempelvis universiteterne i form af spin-outs, men det kræver også, at virksomhederne gør op med silotænkning i produktionskæden og i stedet iværksætter en tæt dialog mellem fagligheder. Der er mange penge og udviklingskroner at spare for vores mange små- og mellemstore virksomheder i at simulere produkter og modellere deres fysiske performance, før man overhovedet bygger dem, og det er det, jeg rigtig gerne vil hjælpe med,” siger han.

Hendes Majestæt Dronnig Margrethe II tildelte i august 2023 ridderkorset til professor Peter Gorm Larsen for sin forskning og karriere inden for digital teknologi.

]]>
AU EngineeringInstitut for Elektro- og computerteknologiJesper Bruun Petersen16951044001695104400
news-74062Fri, 15 Sep 2023 11:08:36 +02005 AU-studerende hædres med rejselegaterhttps://medarbejdere.au.dk/nyheder/nyhed/artikel/royal-haeder-til-5-au-studerende5 studerende fra Aarhus Universitet er snart på vej ud i verden for at udvide deres faglige horisont. De er modtagere af Dronning Margrethe II’s rejselegat, og på deres internationale studieophold skal de blive endnu klogere på senantikke byrum, politisk adfærd, hjernetumorer, molekylær medicin og ny computerteknologi.Institut for Elektro- og computerteknologiCarina Stubkjær Laursen16947689161694768916