Aarhus Universitets segl

Aftalebetingelser ingeniørprojekter

Fortrolighedsaftaler ingeniørstuderende

Alle aftaler af et vist omfang eller betydning mellem instituttet og en virksomhed indgås skriftligt.

Fortrolighedsaftale (NDA) mellem virksomhed og studerende/vejleder

AU jurister ved Technology Transfer Office, TTO, har udarbejdet en forhåndsgodkendt standardkontrakt på dansk og engelsk. Kontrakten (student agreement) findes i boksen til højre. Kontrakten udfyldes i felterne markeret med gult.

Grupper, der skriver sammen, bør skrive deres navne, adresser mm. ind i samme aftale. Ellers må hverken de studerende eller vejleder dele fortrolig viden med hinanden, da man i så fald deler med ”tredje mand”, altså én der ikke er part i aftalen.

Standardkontrakten i det originale format underskrives af begge parter og vil derefter være gældende.  Viceinstitutlederen for Uddannelse kan i dette tilfælde underskrive for AU. 

Kontrakten med alle underskrifter afleveres/sendes til Christina Kirkegaard Dose, Finlandsgade 22, bygning 5125 (Edison), lokale 217, 8200 Aarhus N, ckd@ece.au.dk, som sørger for, at kontrakten journaliseres og efterfølgende sendes til registrering ved TTO. 

Standardkontrakten skal ved samarbejder altid præsenteres for virksomheden som første forslag. Ønsker virksomheden at tilføje/ændre i standardkontrakten eller at benytte egen kontrakt, kontaktes ckd@ece.au.dk , som vil foranledige, at kontrakten bliver behandlet ved TTO. Afvigelser fra standardkontrakten underskrives altid af institutlederen på AUs vegne.

Fortrolighedsaftaler uden AU som part

I forbindelse med kontraktindgåelser alene mellem studerende og eksterne virksomheder er Aarhus Universitet ikke ansvarlig for juridisk rådgivning overfor studerende.

Aarhus Universitet har under udformningen af standardkontrakten søgt at iagttage hensynet til de studerende, men de studerende er en af Aarhus Universitet uafhængig kontraktpart.

 Technology Transfer Office


Forhåndsgodkendte aftaler ved samarbejde med virksomheder

Student Agreement (Dansk version)

Student Agreement (Engelsk version)

Andre AU Samarbejdsaftaler