”Det haster virkelig meget,” understreger Anders Vedel, som indtil for få år siden var en del af topledelsen i Vestas og i dag fungerer som teknologirådgiver for koncernen.

Han deltager i sommerskolen for at dele ud af sin viden om vind, og han kalder manglen på ingeniører alarmerende:

”Vi oplever markante forandringer i vores klima, og vi har en ny stormagtspolitisk verdenssituation, der gør udfordringen med at skabe en vedvarende og uafhængig energiforsyning baseret på blandt andet vind i Europa meget mere akut. Danmark har en enestående mulighed for at gå forrest med at udvikle og implementere de teknologier, der kan sikre en bæredygtig transformation af vores samfund, og alle er enige om, at det er tid til at handle nu. Men hvordan i alverden skal vi bære os ad med det, hvis ikke vi kan skaffe det nødvendige antal ingeniører til vores energisektor?” siger han.

Unge skal drible den grønne omstilling videre nu

Vindsommerskolen afvikles på et mindre kursuscenter i Videbæk, og den samler hvert år 50 talentfulde ingeniørstuderende fra det meste af verden, som bliver udvalgt af et større felt af ansøgere. De bliver undervist af både universitetets forskere og vindindustriens teknologieksperter. Og hvis man undrer sig over, hvorfor også branchens topchefer er til stede på et kursus for studerende i Vestjylland, så har Per Hessellund Lauritzen, forskningsleder hos Siemens Gamesa, et svar:

”Jamen, oprigtigt talt, er det fordi, jeg brænder for den her sag. Manglen på ingeniører er vores helt store udfordring, og jeg vil gerne være med til at overlevere viden og motivere den næste generation af unge til at vælge en vej, hvor de kan drible videre med at skabe forudsætningerne for den grønne omstilling,” siger han.

De studerende på vindsommerskolen i Videbæk har to uger til at arbejde med forskellige cases, og de tager fat lige der, hvor virksomhedernes innovationsudfordringer er størst.

”I dag er en af vores store udfordringer at håndtere den fluktuerende energitilførsel fra vindmøllerne i vores energisystem. Med den forventede udvikling i vores elforbrug og -produktion, kommer vores nuværende forsyningsnet til kort, og det er ikke tilstrækkeligt bare at trække flere kabler og opføre flere transformerstationer. Vi skal i stedet for udvikle og implementere langt mere fleksible løsninger, der kan gøre det muligt at både langtids- og korttidslagre forskellige energityper på forskellige måder og sikre en smidig transport over landegrænser. Det er den største opgave, de unge ingeniører står overfor,” siger Björn Andresen, professor ved Institut for Elektro- og Computerteknologi ved Aarhus Universitet.

De studerende arbejder desuden med nye materialer, cirkulært design og med at reducere CO₂-aftrykket i hele vindmøllernes livscyklus.

Sikkerhedspolitik og fremtidens klima

Professor Björn Andresen har arbejdet med europæisk energiteknologi i hele sin videnskabelige karriere, og han bruger sjældent store ord. Han er derfor en mand, man lytter til, når han opfordrer til handling.

”Energiteknologi er ikke længere bare energiteknologi. Det er ikke længere bare noget, forskere går og makker med i et hjørne på universitetet eller noget, en industri kan tjene penge på. Energiteknologi er en grundpille i vores moderne samfund og handler i høj grad også om global sikkerhed og om fremtidens klima. Vi står i en situation nu, hvor vi har brug for, at politikerne sætter handling bag deres ord og gør det muligt at accelerere udbygningen af vores vindsektor,” siger han.

Han fortsætter:

”Vi har travlt, og det ved alle. Men den gode nyhed er, at vi er langt fremme med mange af de teknologier, der kan sikre os langt mere grøn energi fra vind.”

Kontakt

Bjørn Andresen, professor, Institut for Elektro- og Computerteknologi, Aarhus Universitet