Aarhus Universitets segl

Uddannelse ved Institut for Elektro- og Computerteknologi

Teknologi spiller en større og større rolle inden for stort set alle sektorer af samfundet, og den udvikling kommer kun til at fortsætte i fremtiden. Efterspørgslen på dygtige ingeniører er stor, og på Institut for Elektro- og Computerteknologi uddanner vi både civilingeniører (bachelorer og kandidater), diplomingeniører og ph.d.'er, der kan dække erhvervslivets behov. Vores højt kvalificerede dimittender er uddannede til med logik og kreativitet at finde løsninger på fremtidens store udfordringer - som frontløberne i den teknologiske revolution.

Der er forskel på vores uddannelser, som dog alle har innovation og udvikling som kerneværdier.

Civilingeniøruddannelsen tager 5 år. Uddannelsen åbner dine døre for at arbejde med innovation og højteknologi, både i virksomheder og på universiteter. På uddannelsen bliver du undervist af forskere og får dermed adgang til den allernyeste viden. Som civilingeniør bliver du specialisten der kan skubbe grænserne for det, der er muligt, og kan være med til at skabe morgendagens løsninger.

Diplomingeniøruddannelsen tager 3½ år inkl. praktik. Den er erhvervsrettet, og du har mulighed for at bringe din viden om teknologi i spil inden for mange forskellige felter. Som diplomingeniør er du i stand til at skabe løsninger på konkrete udfordringer til gavn for virksomheder og samfund. Som færdiguddannet diplomingeniør kan du gå direkte ud på arbejdsmarkedet. Du kan ansøge om at læse videre til civilingeniør (+2 år), hvis du under uddannelsen har valgt bestemte kurser.

Som færdiguddannet ingeniør har man også mulighed for at gå forskervejen, hvis man supplerer sin uddannelse med en ph.d.

Læs mere om vores uddannelser


Civilingeniør (bachelor)



Civilingeniør (kandidat)



* Disse uddannelser har også vinterstart i januar