Kan man bruge tarmbakterier til at udvikle fremtidens grønne kemikalier? Kan kunstig intelligens hjælpe os med at gennemskue aktiemarkedet? Og kan vi få gær til at optage kulstof fra atmosfæren og omdanne det til brændstoffer?

Det er i hvert fald målene for nogle af de nye forskningsprojekter, som fem forskningsgrupper på Aarhus Universitets Institut for Bio- og Kemiteknologi samt Institut for Elektro- og Computerteknologi netop har fået støtte til. Støtten kommer fra Danmarks Frie Forskningsfond og har til hensigt at sikre ”original og nybrudsskabende” forskning.

”Det er vigtigt for vores forskning, at vi modtager denne bevilling,” siger professor Alexandros Iosifidis, der har modtaget 6,2 mio. kroner i forskningsstøtte til sit projekt, Deep Learning for Financial Investor Network Analysis. ”Krydsfeltet mellem kunstig intelligens og finanser er et nyligt introduceret tværfagligt felt med kæmpe potentiale til at forbedre vores forståelse af komplekse finansielle systemer,” fortsætter han.

Med projektet sigter professoren og hans forskningsgruppe, Machine Learning and Computational Intelligence, efter at modellere og analysere finansielle markeder med moderne AI-modeller.

”Eksisterende finansielle modeller opstiller generelt urealistiske antagelser for investorers adfærdsmæssige karakteristika og informationsstrømmen i og uden for finansmarkedet. Ved hjælp af de seneste fremskridt inden for deep learning vil vi udvikle nye modeller, der har potentiale til at forbedre forståelse af dynamikken i investeringsnetværk – et meget nyttigt værktøj for finansielle tilsynsmyndigheder,” siger han.

Professor Zheng Guo fra Institut for Bio- og Kemiteknologi, der leder forskningsgruppen Agro-Biotechnology Science, har ligeledes modtaget 6,2 mio. kroner i forskningsstøtte fra Danmarks Frie Forskningsfond til projektet ’C1-to-Cn Biopath’.

Projektet går ud på at udvikle gærsvampen S. Cerevisiae til at kunne optage og binde kulstof fra grøn biomasse, der har optaget CO2 fra atmosfæren. På den måde kan gærsvampen fungere som en negativ kulstofteknologi, som kan benyttes til eksempelvis energilagring og produktion af biobrændstoffer.

”Vi vender gærens naturlige metabolisme på hovedet og får den til at omdanne CO2 og metanol til alkaner, som så videre kan bruges til biobrændstof. I projektet udvikler vi et proof-of-concept-skala setup, men planen er, at det senere kan skaleres op til industriel skala,” siger professor Zheng Guo.

Fire ud af de i alt fem projekter på AU Engineering, der har fået støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond til original og nybrudsskabende forskning har hjemme på Institut for Bio- og Kemiteknologi.

Leder af forskningsgruppen Enzyme Engineering, adjunkt Bekir Engin Eser, har modtaget 2,9 mio. kr. til sit projekt, der går under navnet ’Exploiting the Biocatalytic Potential of Novel Polymethoxyflavone Demethylases’, som går ud på at benytte et enzym fra en tarmbakterie til organisk syntese og såkaldt valorisering af lignin (træstof).

”Enzymer er naturens kraftfulde værktøjer til at katalysere biokemiske reaktioner, og de er særdeles velegnede til bæredygtig og grøn syntese og har derfor potentiale til mange miljøvenlige anvendelser. Valorisering af træstof har kæmpe potentiale for bioproduktion af råvarekemikalier, der er nødvendige for den grønne omstilling, og vi glæder os meget til at komme i gang med projektet,” siger adjunkten.

De øvrige to projekter ved Institut for Bio- og Kemiteknologi er:

• ‘An overseen role of FERMentation of L-fucOSE by intestinal microbiota’, FERMOSE, ved lektor Clarissa Schwab
• ‘A yeast based platform for optimisation and selection of therapeutic heavy chain only antibodies’, POST-HAB, ved lektor Edzard Spillner