I alt 51 dristige tekniske og naturvidenskabelige projekter i hele landet er netop blevet støttet med alt i alt 100 mio. kr. under programmet Villum Experiment, der hylder Villum Fondens stifter, Villum Kann Rasmussen, utrættelige eksperimentelle tilgang til livet.

2 af projekterne til i alt ca. 4 mio. kr. er forankret på Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet, hvor forskere vil udfordre grænserne for topmoderne teknologi inden for grønne brændstoffer og grundvandsmålinger.

Nyt for den grønne omstilling

Adjunkt Jacopo Catalano modtager 1,8 millioner kroner til sit projekt, kalder ’Electrochemical Hydrogenation of biO-crude (ELHYOs)’:

”Sammen med adjunkt Konstantinos Anastasakis har jeg foreslået en mulig ny måde til at opgradere biobrændstoffer, som er produceret fra biomasse. Idéen går ud på at benytte elektrokemi og højt tryk til at transformere den bioolie, der produceres ved såkaldt HydroThermal Liquefaction (HTL), som er en teknologisk proces, der bruges til at omdanne våd biomasse til rå bioolie,” siger Jacopo Catalano.

• LÆS OGSÅ: Hun forsker i at lave tøj ud af græs

Lykkes eksperimentet, vil det få vidtrækkende konsekvenser for den grønne omstilling, da teknologien i så fald drastisk vil reducere omkostningerne ved at opgradere bioolien til en brugbar erstatning for fossile brændstoffer. Og samtidig kræves ingen forbehandling af bioolien.

”Ud over de store perspektiver dykker vi samtidig ned i et område af elektrokemien, som ikke er blevet belyst før. Det er meget spændende,” siger adjunkten.

Game changer for grundvandsmålinger?

Lektor Jakob Juul Larsen står for det andet projekt ved Institut for Ingeniørvidenskab, der har modtaget millioner af Villum Fonden.

Sammen med Institut for Geoscience, Aarhus Universitet, har Jakob Juul Larsen specialudviklet en teknologi, der kan bruges til at kortlægge hydrogeologiske og geologiske strukturer i undergrunden. Forskerne bruger NMR-målinger, som ved hjælp af et menneskeskabt magnetfelt på jordoverfladen påvirker brintatomer i vandmolekyler i jorden.

• LÆS OGSÅ: "Matematik er det bedste sprog, vi har, til at beskrive naturen"

Det nye projekt, kaldet ’Surface NMR with long excitation pulses - technicality or game changer?’, som lektoren har modtaget 2 mio. kr. for, handler om at komme dybere i jorden med målingerne:

”Som teknologien er i dag, giver vi brintatomerne i jorden et meget hurtigt spark i form af en meget kort puls i magnetfeltet. Denne puls vil vi nu ændre designet på, så sparket så at sige bliver ’langsommere’. Hypotesen er, at det vil gøre det muligt for os at komme dybere i jorden med målingerne, som meget præcist og detaljeret giver os viden om jordlagenes vandindhold,” siger Jakob Juul Larsen.

Hvo intet vover, intet vinder

Siden Villum Experiment-programmet blev søsat i 2017 har i alt 195 forskere modtaget en bevilling.

I år bliver der fordelt i alt 99.604.815 kr. kr. til 51 forskere tilknyttet danske universiteter. Deres eksperimenter spænder bredt – fra mindre metan-producerende malkekøer til Mars’ mystiske metangas. Den eneste fællesnævner for forskerne er originalitet og det tekniske og naturvidenskabelige afsæt.

• LÆS OGSÅ: Nyt projekt lagrer grøn overskudsenergi i gigantiske vandballoner

”Ved Villum Experiment gælder: hvo intet vover, intet vinder. Formålet med programmet er at finde og støtte helt særlige tekniske og naturvidenskabelige forskningsprojekter, der udfordrer normen og har potentiale til at ændre verden og vores viden om verden,” siger Villum Fondens forskningsdirektør Thomas Bjørnholm i en pressemeddelelse.

Forskerne bag de 51 eksperimenter er alt fra ph.d.-studerende til professorer og repræsenterer en lang række forskellige nationaliteter. Ud over Aarhus Universitet har Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Syddansk Universitet og IT-Universitetet modtaget bevillinger.

Læs mere om bevillingen og om dette års uddeling på VILLUM FONDENS hjemmeside (eksternt link)

Kontakt

Jesper Bruun
Journalist, Institut for Ingeniørvidenskab
Mail: bruun@eng.au.dk
Tel.: +45 42404140