Aarhus Universitets segl

Ny chip kan ændre måden, vi bruger lasere på

Ved hjælp af en lille chip er det lykkedes forskere at styre blåt laserlys med ekstrem præcision. Teknologien kan på sigt gøre avancerede lasersystemer mindre og lettere at bruge – blandt andet inden for kommunikation, måleteknologi og udviklingen af atomure.

Billedet er taget i fotoniklaboratoriet på Aarhus Universitet og viser en blå laserdiode (til venstre), som sender lys ind i en fotonisk chip (til højre). Forskerne bruger teknologien til at styre laserlyset med meget høj præcision. Foto: Asger Gardner

En laser kan meget mere end at sende en lysstråle af sted. Forskere bruger bl.a. laserlys til at overføre information, foretage meget præcise målinger og styre atomer.

Men det kræver, at lyset opfører sig præcis, som forskerne ønsker. Laserens frekvens skal være ekstremt stabil, og samtidig skal det være muligt at ændre den lynhurtigt.

Selv ganske små udsving i frekvensen kan nemlig forstyrre følsomme målinger. Og hvis forskerne hurtigt kan ændre frekvensen, får de flere muligheder for at styre lyset, eksempelvis når de vil overføre information.

Nu har forskere fra EPFL i Schweiz, Purdue University i USA og Aarhus Universitet udviklet en ny metode, der gør det muligt at kombinere de to egenskaber ved hjælp af en lille chip. Resultaterne er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Photonics. 

På længere sigt kan teknologien være med til at erstatte noget af det store og komplicerede laboratorieudstyr, som forskere i dag bruger til at kontrollere laserlys med så høj præcision.

“Det er efterhånden ret ligetil at fremstille blåt laserlys. Udfordringen er at holde frekvensen ekstremt stabil og samtidig kunne ændre den meget hurtigt. At vi nu kan kombinere de to egenskaber på en chip, er et vigtigt skridt mod at gøre avanceret laserteknologi anvendelig uden for de specialiserede laboratorier,” siger Nick Volet, lektor i integreret fotonik ved Aarhus Universitet.

Ultratynde strukturer 

Forskerne har arbejdet med blåt laserlys, fordi det kan bruges til en række avancerede teknologier, men samtidig er særligt vanskeligt at styre præcist.

En af udfordringerne er, at selv mikroskopiske ujævnheder i de materialer, som leder lyset gennem chippen, kan forstyrre det.

For at mindske forstyrrelserne har forskerne udviklet ekstremt tynde strukturer, der leder lyset. I én af deres løsninger er strukturerne blot 25 nanometer tykke – flere tusinde gange tyndere end et menneskehår.

Det særlige design betyder, at en større del af lyset bevæger sig uden for de tynde strukturer. På den måde kommer lyset i mindre kontakt med de ujævnheder, der ellers ville forstyrre det.

Chippen sender også en lille del af lyset tilbage til laseren, hvilket hjælper med at holde frekvensen stabil. Samtidig kan forskerne bruge elektriske signaler til at ændre frekvensen meget hurtigt.

Tilsammen giver det mulighed for at udvikle blå lasersystemer, der både er meget stabile og hurtigt kan justeres.

Forskerne har indtil videre opnået deres bedste resultater for henholdsvis stabilitet og hastighed med to forskellige chipdesign. Næste skridt bliver at samle de bedste egenskaber i én løsning.

Undervandskommunikation og atomure

Forskerne har allerede demonstreret to mulige anvendelser af teknologien.

I det ene forsøg brugte de blåt laserlys til at sende information gennem 30 centimeter vand. På længere sigt kan teknologien eksempelvis gøre det muligt for undervandsrobotter at udveksle billeder og måledata hurtigt over korte afstande.

I et andet forsøg brugte forskerne laseren til at registrere røg i luften. Det viser, hvordan teknologien på sigt kan bidrage til udviklingen af instrumenter, der måler bittesmå partikler i luften.

Blåt laserlys med netop den bølgelængde, forskerne har arbejdet med, spiller også en vigtig rolle inden for atomfysikken. Her bruger forskere lyset til at nedkøle strontiumatomer, som indgår i nogle af verdens mest præcise atomure. Det kræver en særdeles præcis styring af laserlyset.

I dag kan udstyret til den slags opgaver være både stort og kompliceret. Ved at samle flere af laserens funktioner på en chip kan forskerne på sigt gøre teknologien mere kompakt, enklere og lettere at anvende.

Der er dog stadig et stykke vej til praktisk anvendelse. Forskerne skal blandt andet samle deres bedste resultater i én chip og sikre, at teknologien fungerer stabilt over længere tid.


Kontakt

Lektor Nick Volet
Institut for Elektro- og Computerteknologi
Mail: volet@ece.au.dk
Tlf.: +4593522084

Ph.d.-studerende Asger Gardner
Institut for Elektro- og Computerteknologi
Mail: aga@ece.au.dk