Radioindslag på P4 med Björn Andresen fra ECE som ekspert
Lyt eller genhør indslaget fra d. 21. april 2022, som omhandler Danmarks planer om at omstille til grøn energi.
Ovenpå statsminister Mette Frederiksens udtalelser om, at Danmark hurtigst muligt skal være fri af russisk energi, havde P4 Morgen Østjylland torsdag d. 21. april fokus på omstillingen til grøn energi.
Her deltog sektionsleder og Professor i Elektrisk Energiteknologi, Björn Andresen fra Institut for Elektro- og Computerteknologi som ekspert, hvor han delte ud af sin store viden om emnet. Han fortalte blandt andet om udfordringerne med lagring af sol- og vindenergi, og hvad omstillingen til grøn energi kræver. Derudover besvarede han spørgsmål fra lytterne.
Her kan du genhøre det spændende indslag, hvor Björn deltager i cirka en time. Indslaget er på dansk, og begynder 1 time og 31 minutter inde i radioudsendelsen.