Jeppe Hofni, Connectivity Solution Architect, Kamstrup

Fra målrettet praktikjagt til rolle med overblik, ansvar og retning.

Da Jeppe Hofni startede på diplomingeniøruddannelsen i elektronik, kendte han intet til Kamstrup. Men tidligt i studiet blev han klar over, hvor hans faglige interesse lå – nemlig i at få software og hardware til at tale sammen. Det blev særligt tydeligt for ham i et studieprojekt, hvor han brugte 14 timer på fejlsøgning på et print – for til sidst at opdage, at problemet var en dårlig lodning.

“Jeg ville tættere på software og udvikling, hvor man kan iterere og teste hurtigt. Jeg ville væk fra komponenter og hen imod større løsninger.”

Det gav ham en retning og lyst til at undersøge, hvilke virksomheder der kunne være med til at indfri disse ambitioner i et praktikforløb. Allerede på et af de første semestre deltog han derfor i P-dag med netop det formål. Her talte han for første gang med en medarbejder fra Kamstrup og fik et indblik i, hvad virksomheden arbejder med. 

Denne første kontakt blev udslagsgivende for Jeppes videre jagt på ‘den perfekte praktikplads’. 

Da praktikperioden senere nærmede sig, byggede Jeppe videre på det første møde og begyndte målrettet at researche Kamstrup og de muligheder, virksomheden tilbød. Det afgørende for ham var at finde et sted, hvor han kunne arbejde med samspillet mellem enheder og software.

“Det var vigtigt for mig at finde det rigtige praktiksted, så jeg kunne komme til at arbejde med de kommunikationslag, der binder det hele sammen.”

Da han først havde taget beslutningen om, at Kamstrup skulle være hans praktikvirksomhed, kunne det kun gå for langsomt. I marts, inden han skulle i praktik, slog Kamstrup en praktikstilling op med titlen “Ingeniørpraktikant til teknologiprojekter” og dagen efter sendte Jeppe sin ansøgning afsted. Han var bevidst om at være tidligt ude, fordi han havde en idé om, at der kunne blive rift om de mest attraktive praktikpladser. Og indsatsen bar frugt, og det lykkedes ham at få praktikpladsen i hus.

“Det var rart at være på forkant og vide i god tid, hvad jeg skulle i praktikken.” 

Jeppes praktikperiode begyndte med et mere teoretisk spor inden for trådløs kommunikation og signalbehandling. Projektet gik så godt, at Jeppe og hans team var færdige omkring en måned tidligere end beregnet. Det gav ham mulighed for at række ud efter noget mere produktnært.

Jeppe bad derfor om at få en opgave, der pegede ind i et rigtigt produkt. Han blev sat sammen med et hold af udviklere, der skulle finde en ny chip til en af Kamstrups basestationer, og hans opgave blev at undersøge den nye chips ydeevne.

Det betød, at han som praktikant pludselig skulle samarbejde tæt med eksterne leverandører. Jeppe beskriver blandt andet et møde, hvor han som fuldgyldig mødedeltager skulle være skarp og stille de rigtige spørgsmål.

“Jeg var jo bare praktikant, men jeg sad i møde med tre ingeniører, der var kommet hele vejen fra Sverige.”

For Jeppe var det både spændende og lidt skræmmende. Han sad ikke med meget andet end værktøjskassen fra studiet – men oplevede samtidig, at han blev taget seriøst og fik ansvar.

Da praktikperioden sluttede, sad Jeppe med ansvar for opgaver tæt på produktudviklingen, og det naturlige næste skridt var at blive ansat i studiejob. 

I studiejobbet blev Jeppe koblet på et forprojekt til et kommunikationssystem til det amerikanske marked – et system, der skulle skræddersyes til et marked, hvor løsninger i højere grad formes af konkurrence end af fælles standarder.

Det blev en ny type opgave. Jeppe skulle ikke kun forstå teknologien, men også være med til at afklare, hvilke signaler der skulle sendes, hvilke teknologier der gav mening, og hvordan løsningen skulle skrues sammen.

Området var nyt i virksomheden, og Jeppe beskriver, at han på sit felt i praksis kom til at arbejde som den, der havde mest overblik – selvfølgelig med kollegaer omkring sig, men med en tydelig rolle.

“Jeg arbejdede på det her mere eller mindre som eksperten.”

Han tog selv initiativ til at få fremtiden på plads. Efter nogle måneder i studiejob gik han til sin daværende chef og sagde, at han gerne ville fastansættes, når han var færdig – og at han også gerne ville skrive bachelor sammen med virksomheden. 

Bachelorprojektet blev skrevet sammen med en studiekammerat i tæt kobling til Kamstrup, og arbejdet byggede videre på det teoretiske fundament fra praktik og studiejob. Projektet tog udgangspunkt i trådløs kommunikation og metoder til at håndtere signaler, der forringes undervejs.

For Jeppe blev det mere end et afsluttende studieprojekt. Det blev en del af et forløb, hvor teori, afklaringsarbejde og udvikling hang tæt sammen – og hvor resultaterne ikke kun blev afleveret, men også fik et liv efterfølgende. Det gav ham en tydelig oplevelse af koblingen mellem studiet og det arbejde, han udførte for Kamstrup – og en stærkere tilknytning til virksomheden.

“Det var fedt, at alt det arbejde, vi lagde i vores bachelorprojekt, kunne bruges til noget.”

Arbejdet kulminerede i en omfattende rapport og topkarakter, og Jeppe kunne nu se frem mod en fuldtidstilværelse som ingeniør i Kamstrup.

Overgangen til fuldtid medførte et tydeligt skift i kompleksitet. Jeppe blev hurtigt en del af et nyt europæisk systemarbejde, hvor man byggede videre på erfaringer fra USA – men i en kontekst med andre krav og en anden teknologisk virkelighed.

Over tid kom der nye dimensioner på. Han begyndte at arbejde med standardisering og oplevede, at det ikke kun handler om teknologi – men også om forhandling, timing og interessenter.

“Det blev mega politisk.”

Samtidig bevægede han sig fra at arbejde tæt på kommunikationen mellem device og basestation til at arbejde med systemet som helhed. Her mærkede han for alvor betydningen af at kunne tilegne sig ny viden – hurtigt.

“Her var der ikke nok med det, jeg havde lært på uddannelsen.”

For Jeppe betød det, at han måtte bygge videre på sin værktøjskasse ved at læse op på det, han manglede, sparre ihærdigt med gode kolleger og styrke sin indsigt i kommunikation mellem mennesker.

For nylig er Jeppe startet i en ny rolle som Senior Connectivity Solution Architect. Her er det hans ansvar at omsætte krav fra projekter og forretning til sammenhængende løsninger fra enhed til brugerflade.

Det kræver teknisk forståelse på mange niveauer, men også evnen til at designe arkitekturen, så ændringer kan håndteres lokalt uden at skabe uforudsete konsekvenser andre steder i systemet.

“Det kan godt være udfordrende at arbejde med teknologi, der både skal være kompatibel med ældre systemer og skal kunne følge med udviklingen. Det er hele tiden et ‘moving target’.”

En interessant del af Jeppes profil er, at han oprindeligt er uddannet folkeskolelærer i dansk og historie. Selvom det virker som modpolen til elektronikingeniørfaget, oplever han, at han i dag også trækker på den baggrund, når han som løsningsarkitekt skal forklare komplekse sammenhænge, skabe overblik og få forskellige fagligheder til at arbejde i samme retning. Det handler ikke kun om at finde den rigtige tekniske løsning, men også om at kunne formidle den og have indsigt i mennesker.

Når Jeppe forklarer, hvorfor han stadig er i Kamstrup, peger han især på tre ting: kollegaerne, det teknologiske niveau og frihed under ansvar.

Han beskriver Kamstrup som en virksomhed, der ligger helt fremme inden for sit område, og som arbejder med løsninger, hvor der er ambitioner, opbakning og rum til at fordybe sig i komplekse problemstillinger.

Samtidig betyder rammerne omkring arbejdet meget. For Jeppe er fleksibilitet og work-life balance ikke et “nice to have”, men en forudsætning. Han bor i Malling, er gift og har tre børn, og med en ægtefælle i en krævende lægekarriere har det i perioder været ham, der skulle være den fleksible derhjemme. Det oplever han, at Kamstrup har givet plads til.

Muligheden for fortsat udvikling er også vigtig for Jeppe. Ikke nødvendigvis som en konstant jagt på det næste, men som en faglig bevægelse, hvor han får lov til at blive klogere og tage nye skridt.

“Så længe jeg får lov til at udvikle mig og søge hen mod noget, der interesserer mig, så bliver jeg hængende.”