John Buchsti, projektingeniør,  AFRY

Fra grøn energidrøm til teknisk rådgivning i industrien.

Da John Buchsti begyndte på diplomuddannelsen i elektrisk energiteknologi, var det med en klar forestilling om, hvor han skulle hen. Energiproduktion og den grønne omstilling trak.

“Jeg var ret begejstret for idéen om at arbejde med grøn energi og tænkte, at det var noget, jeg kunne blive rigtig god til.”

Men allerede under studiet begyndte perspektivet at udvide sig. I et fag om industrialisering og automation blev han introduceret til, hvordan tekniske løsninger indgår i komplekse produktionsmiljøer – og hvordan fagligheden kan anvendes langt bredere end i klassiske energi- og forsyningsdomæner.

“Det gik op for mig, at det ikke kun handlede om energiproduktion. Man kunne bruge det samme faglige grundlag i mange forskellige brancher.”

Da han senere deltog i P-dag og mødte AFRY (tidligere ÅF), gav det derfor mening på en ny måde. Virksomheden arbejdede ganske vist også inden for energi og forsyning – områder, som traditionelt aftager mange elektrisk energiteknologi-ingeniører – men også med tekniske projekter i industrien. Det flyttede hans fokus fra sektor til selve fagligheden.

“Jeg kunne godt se, at det ikke kun handlede om klassisk energiforsyning. Der var mange forskellige typer projekter, hvor vores faglighed kunne bruges.”

Da tiden kom til at søge praktik, var det derfor ikke kun den grønne omstilling, der fyldte. Det var blikket for, at det, han havde lært på studiet, åbnede for et væld af muligheder.

Kontakten til AFRY var dog ikke ny. Allerede på rus-turen mødte John AFRYs leder af AFRY Food Digitalization, Ole Lomholt, der deltog som virksomhedsrepræsentant i en paneldebat. Senere talte han med virksomheden på P-dag, hvor billedet af AFRY og de forskellige projekttyper blev mere konkret.

Da han søgte praktik, var det derfor til en virksomhed, han allerede havde stiftet bekendtskab med.

Ifølge Ole Lomholt, var det ikke kun Johns tekniske niveau, der gjorde indtryk.

“Han havde selvfølgelig det faglige på plads, men det, jeg især lagde mærke til, var hans nysgerrighed og hans måde at stille spørgsmål på. Han ville forstå sammenhængen – ikke bare løse opgaven.”

Ole fremhæver også en modenhed i tilgangen til arbejdet, som rakte ud over det rent tekniske.

“Der var en ro og en refleksion, som man ikke altid ser hos studerende. Det gjorde, at vi havde tillid til at give ham ansvar.”

Han blev tilbudt praktikstillingen – og det blev startskuddet til et langvarigt samarbejde.

Da John begyndte i praktik hos AFRY, blev han involveret i projekter i industrien, hvor elinstallationer og styringer skulle projekteres og implementeres i eksisterende anlæg. Her kom han blandt andet til at arbejde med PLC-programmering – den del af styringen, der får anlægget til at reagere og fungere i praksis.

PLC’er (programmable logic controllers) styrer alt fra motorer og pumper til hele produktionslinjer. For John var det her, koblingen mellem teori og virkelighed for alvor blev tydelig.

“Det er dér, det bliver levende. Man kan se, hvordan det, man har programmeret, faktisk styrer noget fysisk.”

Forskellen fra studiet var mærkbar. På uddannelsen arbejdede han med beregninger og dimensioneringer. I praktikperioden handlede det om at få systemerne til at spille sammen og sikre, at installationerne fungerede stabilt i en kompleks driftssituation.

Efter praktikperioden vendte John tilbage til studiet for at færdiggøre sin uddannelse. Men retningen var klar. Han vidste, at han gerne ville tilbage til AFRY hvis muligheden bød sig.

Da han stod med sit diplom i hånden, blev han tilbudt fastansættelse i AFRY. Overgangen var en naturlig forlængelse af det arbejde, han tidligere havde lavet i sin praktik, men rollen ændrede karakter.

Som fastansat fik han større ansvar og en mere selvstændig position i projekterne. Hvor praktikperioden havde været præget af læring og indføring i arbejdsformerne, blev forventningerne nu tydeligere. Han skulle ikke blot bidrage – han skulle drive dele af opgaverne frem.

“Man mærker ret hurtigt, at man ikke bare er med for at lære. Man er med, fordi man skal levere.”

Med tiden voksede ansvaret yderligere. For nylig har John fået mulighed for i højere grad at prøve kræfter med rådgiverrollen. Det betyder, at han ikke kun arbejder med de tekniske løsninger, men også deltager i dialogen med kunder og i de tidlige faser, hvor behov og retning fastlægges.

Hvor arbejdet tidligere primært handlede om at løse en konkret teknisk opgave, handler det nu også om at stille de rigtige spørgsmål og omsætte komplekse problemstillinger til gennemførbare løsninger.

“Det er fedt at få lov til at være med tidligere i processen og have indflydelse på retningen. Men man skal også turde stå på mål for sine vurderinger.”

Rollen kræver mere end teknisk sikkerhed. Den kræver overblik – og mod.

“Man kan godt mærke, at man bevæger sig lidt ud af sin komfortzone.”

Ifølge Ole har Johns udvikling været markant. 

“John har hele tiden haft en stærk teknisk forståelse. Det, der er kommet med tiden, er overblikket og roen i dialogen med kunderne. Han tør tage ansvar – også når løsningen ikke er helt åbenlys.”

For Ole er det netop kombinationen af faglighed og nysgerrighed, der gør, at John i dag kan bevæge sig ind i rådgiverrollen.

Udviklingen er både motiverende og krævende. Den indebærer større ansvar og større synlighed – og for John handler den også om at turde udfordre sig selv.

“Man skal ikke være så bange for at bevæge sig lidt væk fra det, man troede, man skulle. Det er dér, man udvikler sig.”