Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Interdisciplinary Centre for Climate Change

CLIMATE CHANGE COMES

INTO THE ENGINEER'S SPOTLIGHT

Hvis Danmark skal fastholde en førende position inden for klimaforskning og -tilpasning, kræver det et solidt vidensgrundlag. Aarhus Universitets nye strategiske forskningscenter, iClimate, skal sørge for, at dette vidensgrundlag er på plads, og ingeniørudfordringer er der nok af.

Klimaforandringerne er vel nok en af de mest centrale globale udfordringer, som FN har udpeget. Klimaforandringerne rækker ind i alt fra fødevare- og energiproduktion, folkesundhed og sikkerhedspolitik, til hvordan vi indretter vores byer, fordi alt afhænger af, hvordan mennesket tilpasser sig den nye klimavirkelighed i fremtiden.

I december 2017 indviede Aarhus Universitet et nyt strategisk forskningscenter: Aarhus University Interdisciplinary Centre for Climate Change, iClimate. Centerets ambition er at levere en løsningsorienteret tilgang til dette meget komplicerede område. En del af centeret er forankret på Institut for Ingeniørvidenskab, hvor lektor Rune Hylsberg Jacobsen leder ingeniørsatsningen:

”Der er utroligt mange ingeniørmæssige udfordringer ved klimaforandringerne, men noget af det, vi i centeret især vil fokusere på, er håndtering og analyse af data og udvikling af matematiske modeller, prognoser og konsekvenser for mulige klimascenarier. Vi håber, at alt dette kan bruges som beslutningsgrundlag for regeringer i forskellige egne af verden” siger han.

Tilpasning og afbødning
I de senere år har der været stigende fokus på klimaspørgsmålet i den danske forskningsverden. Indtil videre har en stor del af arbejdet bestået i at forstå og beskrive de ændrede klimaforhold og de dertilhørende udfordringer samt mulighederne for at begrænse virkningerne af de menneskeskabte forandringer. iClimate vil i højere grad fokusere på en mere løsningsorienteret tilgang til udfordringerne med et solidt fodfæste i den akkumulerede viden.

Derfor handler de ingeniørmæssige udfordringer i centeret også om at komme med konkrete løsninger til klimatilpasnings- og afbødningsprojekter i forbindelse med forskellige klimascenarier – eksempelvis løsninger til integration af vedvarende energi i elnettet.

”Man er mange steder rundt om i f.eks. Danmark allerede godt i gang med at beskytte byer fra stigene vandstande. Men klimaet går på tværs af alle landegrænser, og de modeller, vi arbejder med, er globale. Vi vil zoome ind på nogle områder, der giver mening for os – eksempelvis landbrugssektoren og det arktiske – og udvikle vores ekspertise på de områder i samarbejde med industrielle partnere” forklarer Rune Hylsberg Jacobsen og nævner Grønland som eksempel:

”Klimaforandringer handler ofte om tilpasning og afbødning af kommende problemer, men vi skal også huske at kigge på nye muligheder. Her er Grønland oplagt at tage op som emne, for skal vi f.eks. udvikle landbrug på Grønland i fremtiden? Det er nogle af de muligheder, der opstår på grund af klimaforandringerne, og de skal med i de analytiske scenarier som en del af vores ‘climate services‘” siger han.

Et bredt fokus
Ud over ‘climate services‘ fokuserer iClimate på en række andre punkter i forhold til klimaforandringer. Et af dem er de såkaldte ‘klima-drivere‘, der som navnet indikerer skubber på klimaets forandringer. Her er der endnu ukendte faktorer inden for f.eks. havenes betydning, betydningen af hvad der sker i Arktis og betydningen af de kortlivede drivhuskomponenter, som f.eks. atmosfæriske partikler, methan og ozon.

Landbrug og fødevareproduktion er også et fokuspunkt for centeret. Branchen kommer til at undergå forandringer i et skiftende klima, hvor f.eks. afgrødernes udbytte vil ændre sig. Energiproduktion og -forbrug, industriel produktion og vigtigheden af byer vil indgå i arbejdet på det nye center. Derudover vil forskning i atmosfæriske processer samt modellering og andre fagområder inden for luftforurening indgå i forskningsporteføljen.

FACTS

The Aarhus University Interdisciplinary Centre for Climate Change, iClimate, is led by Professor Jørgen Brandt from the Department of Environmental Science.

The multidisciplinary work at the centre involves the participation of the following departments and centres at Aarhus University:

  • Department of Bioscience
  • Department of Geoscience
  • Department of Agroecology
  • Department of Chemistry
  • Department of Engineering
  • Department of Animal Science
  • Department of Food Science
  • DCE – the Danish Centre for Environment and Energy
  • DCA – the Danish Centre for Food and Agriculture.