Det nye batteri kan blive til virkelighed blandt landets husstande allerede om få år. Indtil videre har forskerne vist, at lagringsteknologien virker i laboratoriet. De 30 millioner kroner, som er bevilliget til projektet, skal nu bruges til at videreudvikle teknologien, så den bliver klar til el-nettet.
Flow-batteriet er genopladeligt og gemmer elektrisk energi som kemisk energi i tanke med syrebaseret væske. Energien frigives igen efter behov, når elektroner pumpes igennem en ionledende kobbermembran.
Lagringsteknologien kan få stor betydning for integration af solenergi i vores forsyningssystem allerede i det kommende årti.
”I Europa har vi nogle meget ambitiøse mål for grøn omstilling, og det haster derfor med at udvikle lagringsteknologier, så vi i langt højere grad kan integrere vedvarende energi i vores almindelige forbrug. Vi har store forventninger til det nye flow-batteri,” siger Corneliu Barbu, adjunkt, Aarhus Universitet.
Teknologien bag flowbatterier har været kendt i adskillige år i en udgave baseret på vanadiumholdige væsker. I det nye batteri er disse væsker baseret på kobber, og det løser en række af de udfordringer, der tidligere har spændt ben for lagringsteknologiens kommercielle udbredelse.
”Ulempen ved vanadium er, at det skal opløses i svovlsyre. Kobber er billigere, genanvendeligt og sikkert, og samtidig kan vi opnå en relativ høj grad af energitæthed, der gør det muligt for os også at gøre batteriet meget kompakt,” siger Corneliu Barbu.
En anden væsentlig fordel ved kobber er, at det er tilgængeligt i rigelige mængder over det meste af Europa. Lagringsteknologien er på den måde helt uafhængig af eventuelle energipolitiske magtspil.
”Det betyder, at vi i EU vil være helt uafhængige af at skulle importere grundstoffet til batterierne, og det er væsentligt i forhold til at sikre en langsigtet og stabil adgang til energi. Det er et emne, der politisk set er meget vigtigt,” siger Corneliu Barbu.
Forskerne forventer, at batteriet opnår en effekt, der gør det muligt at forsyne en almindelig husstand med energi. Størrelsesmæssigt vil det blive så kompakt, at det kan passe ind i et teknikrum i et almindeligt parcelhus.
Den grundlæggende designidé er, at batteriet skal fungere modulært og kunne opbygges som en stak af seriekoblede celler adskilt af kobbermembraner.
Dermed kan man tilpasse det til et givent behov. Ønsker man at øge effekten, udbygger man stakken som en slags kæmpe sandwich.
”Vores store udfordring er at få teknologien ud af laboratoriet og videreudvikle den, så den kan fungere i virkeligheden ude hos almindelige forbrugere. Det handler rigtig meget om at sikre en tilstrækkelig høj effekt og en lang levetid målt på antal af op- og afladninger. Vi vil gerne have, at batteriet skal kunne stå en del år, så det bliver en rentabel investering for private forbrugere at gemme solenergi,” siger Corneliu Barbu.
Han håber, at Danmark med den nye forskningsbevilling fra EU kan opbygge en særlig national ekspertise lagringsteknologi og sætte skub i en international efterspørgsel på kobberbatterier.
Virksomheden VisBlue skal markedsmodne den nye batteriteknologi, og direktør Søren Bødker er optimistisk.
”Vi har at gøre med en lovende teknologi og en markedsudvikling med en kolossal efterspørgsel på løsninger, der kan sænke private forbrugeres udledning af kuldioxid. I den kommende projektperiode skal vi løse en række ingeniørmæssige udfordringer, der er afgørende for, om kobberbatteriet kan blive en succes. Men vi tror på, at det kan lade sig gøre, og vi har et tydeligt proof of concept i laboratorieskala.”
