Det er en helt normal hverdag. Klokken er lidt over otte, og ph.d.-studerende Asbjørn Cortnum Jørgensen står klar i kitlen i sit laboratorium. Alt er forberedt. Han har fundet petriskåle, en væske med næringsstoffer og dissektionsudstyr frem. Nu venter han blot på sine griseøjne.
Øjnene kommer fra Danish Crown, som, så snart grisene er slagtet, smider dem på is og kører med ekspresfart til Aarhus Universitet.
Asbjørn er lidt utålmodig. Så snart grisen er død, begynder øjnene at nedbrydes. Han skal derfor have fat i øjnene inden middag. Ellers er cellerne døde.
Endelig ankommer øjnene, og han kan begynde sine forsøg.
Asbjørn kommer øjnene i en petriskål fyldt med næringsholdig væske, der kan holde cellerne i live lidt længere. Skålen holder han konstant 37 grader varm, som inde i grisens krop.
Nu kan han lade skuldrene falde. Cellerne i øjnene kan i den varme væske overleve markant længere. Flere dage. Hans mål er, at han i løbet af ph.d.’en kan få dem til at overleve en hel uge.
Med øjnene sikret, kan han begynde på sit forsøg.
Artiklen fortsætter under billedet
Det, Asbjørn forsøger at gøre, er at indoperere bittesmå solceller bagerst i grisens øjne og få dem til at udsende elektriske impulser, når lyset rammer dem.
Ideen er, at solcellerne skal overtage opgaven efter de fotoreceptor-celler, der ikke længere fungerer hos patienter med sygdommen Retinitis pigmentosa.
I et raskt øje rammer lyset fotoreceptorerne, som udsender et elektrisk signal, der bliver samlet op af neuronerne lige foran. De elektriske signaler rejser gennem hjernen og hen til de visuelle centre, som oversætter dem til de billeder, vi ser af verden.
Det er lykkedes forskere andre steder i verden at indoperere et lignende implantat i patienter. De fik endda også noget af synet tilbage, forklarer Asbjørn.
- De fik langt fra hele synet tilbage, men fra intet at kunne se, tonede grove silhuetter og lysforskelle frem. Implantaterne virker altså, men ikke perfekt, siger han og fortsætter:
- I mit projekt forsøger jeg mig med en tostrenget behandling. Ved at supplere implantatet med en genterapi håber jeg, at resultatet bliver endnu bedre.
I bakteriernes verden findes der en gruppe proteiner, der hedder opsiner. Proteinerne er lyssensitive, og det unikke ved dem er, at de kan registrere lys gennem en simpel proces. En proces, der ikke kræver flere trin, som det ellers er tilfældet med andre lysfølsomme mekanismer hos bakterier.
Opsinerne er nøglen til anden del af den to-strengede behandling, som Asbjørn håber på at udvikle under sin ph.d.
Ved at snuppe den DNA-sekvens i bakterierne, som gør dem i stand til at lave opsiner, og sætte den ind i neuronerne bagerst i øjet, er håbet, at de vil kunne overtage fotoreceptorernes job.
- Det er stadig på et meget tidligt eksperimentelt stadium, men håbet er, at vi ved at give celler i neuroretina det gen, der koder for opsin, kan gøre dem i stand til at opfange lys, siger han og fortsætter:
- Hos folk med Retinitis pigmentosa dør de stavformede celler, som opfanger lyset, lidt efter lidt, og patienten bliver til sidst helt blind. Men hvis neuronerne, der er tilbage, overtager fotoreceptorernes evne til at opfange lys, kan vi måske give en del af synet tilbage.
Det nye ved Asbjørns ph.d. er altså at kombinere implantatet af solceller med en genterapi som leverer et nyt gen ind i cellerne, der gør dem i stand til at opfange lys igen.
Artiklen fortsætter under billedet
Selvom Asbjørn kun har været i gang med sin ph.d. i få måneder har han længe vidst, at det var det han ville.
- Forskning har altid tiltalt mig, og en ph.d. er en fed mulighed for at grave sig helt ned i et emne. Jeg ved ikke, om jeg vil fortsætte på universitetet som forsker, men nu får jeg det i hvert fald prøvet af, siger han.
At bevæge sig ud, hvor ingen har været før og kortlægge nyt territorium, motiverer Asbjørn.
Og så er det fedt, at man selv står med så meget ansvar for sit projekt, fortæller han.
- Man står selv for at drive projektet, og løber du ind i et problem, skal du selv tage fat i folk for at løse det. Det kan jeg godt lide. Man udvikler nogle helt nye sider af sig selv.
Artiklen fortsætter under billedet
Hvis alt lykkes for Asbjørn i hans ph.d.-projekt, kan det virkelig gøre en forskel for de patienter, der lider af Retinitis pigmentosa. Og hans projekt er langt fra det eneste meningsfyldte projekt, hvor du kan gøre en forskel i verden, fortæller han.
- Jeg søgte også et andet projekt, men valgte det her, fordi det var det mest spændende. Der er masser af spændende projekter derude. Hvis du brænder for det, så er det bare med at søge, siger han og fortsætter:
- Og du skal ikke bekymre dig, hvis du ikke har topkarakterer. Det vigtigste er, at du brænder for projektet. Så skal det faglige nok følge med.
De næste tre år kommer Asbjørn til at bruge på sin ph.d. - og det har han ikke fortrudt en eneste gang, selvom lønnen er bedre ude i det private erhvervsliv.
- Måske bliver jeg på universitetet. Måske ender jeg med noget helt andet. Lige nu har jeg lyst til det her. For mig er det vigtigt, at jeg lytter til mig selv og gør det der, der er mest meningsfyldt, slutter han.
25 år.
Født og opvokset i Tyskland med to danske forældre. Boede først i Neuss tæt på Køln og Düsseldorf, men familien flyttede til Kobbermølle nær Flensborg i 2008 for at børnene kunne gå i dansk skole.
Valgte efter gymnasiet at studere i Danmark på Aarhus Universitet, hvorfra han har en kandidatgrad i molekylær medicin.
Søgte en ph.d.-stilling på Institut for Elektro- og Computerteknologi fordi det tværfaglige perspektiv tiltaler ham. Han har dog måttet lære yderligere programmering og en hel masse om solceller, som han ikke har med sig fra sin grunduddannelse.
Asbjørns ph.d.-projekt er støttet af AUFF NOVA-programmet fra Aarhus Universitets Forskningsfond. Et legat der gives til “dristige og nytænkende forskningsprojekter”.
Asbjørn er ansat ved Institut for Elektro- og Computerteknologi med adjunkt Rasmus Schmidt Davidsen som hovedvejleder. Projektet udføres i tæt samarbejde med professor Thomas Corydon ved Institut for Biomedicin, hvor blandt andet forsøgene med griseøjnene foregår.
