Aarhus Universitets segl

Lærervejledning

Søvn er et af de meste fundamentale behov hos organismer med veludviklede hjerner. For mennesket udgør søvnen ca. en 3 del af livet og er forudsætning for at adskillelige af kroppens vigtigste processer kan forekomme. Søvn er vigtig for vores sundhed og velbefindende, på niveau med kost og motion. Trods dette er søvn endnu ikke en integreret del af læringsplanen i de danske skoler. Med disse STEM-aktiviteter ønsker vi på en alsidig, spændende og lærerig måde at putte søvn på skoleskemaet og promovere søvnen positive effekt på vores ve og vel .

Ifølge en opgørelse fra Statens Serums Institut sover mere end 23 % af danske gymnasieelever mindre end 5 timer på en almindelig hverdagsnat [1]. Dette er meget laverer end de minimum 8 timer pr. nat der anbefales hos teenager. Den manglende søvn vil ikke mindst have betydning for deres indlæringsevne og koncentrationsniveau i skolen, men kan også have afgørende betydning for deres nuværende samt fremtidige mentale og fysiske helbred. Den faldende søvnmængde udgøre derfor en reel samfunds- og sundhedsudfordring, som bør belyses. 

Med denne pakke af tværfaglige STEM-aktiviteter under temaet Søvn og Kognition, får du derfor som underviser en mulighed for sammen med dine elever at tage emnet søvn op til eftertanke og debat. Samtidig byder de på spændende faglig viden og videnskabelige metoder, som tilsvarer en række af de fag, der undervises i på de danske gymnasier.

Pakkens indhold:

Undervisningspakken indeholder forskellige dele, som kan fra- eller tilvælges afhængige af hvilke fag du underviser i. Grundlaget for undervisningspakken er dog et søvneksperiment, som det forventes bliver gennemført i de klasser, som ønsker at benytte sig af undervisningsmaterialet. 

For at kunne benytte undervisningspakken og udfører søvneksperimentet forventes det at der afsættes minimum 4 lektioner fordel på 4 forskellige dage. Overordnet vil forløbet af disse 4 lektioner være som følgende:

  • Lektion 1 (Testdag 0): Introduktion til emnet, indledende diskussion og gennemgang af søvneksperimentets protokol og baseline testningen af kognitivt testbatteri.
  • Lektion 2 (Testdag 1): Gennemførsel af kognitivt testbatteri. Eleverne forventes at have sovet en normal nat (min. 8 timer) ELLER en reduceret nat (max. 4 timer)
  • Lektion 3 (Testdag 2): Gennemførsel af kognitivt testbatteri. Eleverne forventes at have sovet modsat Testdag 1, (f.eks. hvis natten op til Testdag 1 var en normal nat, soves op til Testdag 2 en reduceret nat). Påbegyndelse af analyse af data.
  • Lektion 4: Videre arbejde med dataanalyse, diskussion og evaluering.

Efter eller sideløbende med ovenstående lektioner, kan tilvalgspakkerne gennemgås enten af dig som er tovholder på hovedpakken eller af en eller flere at dine kollegaer, som er undervisere for klassen i de pågældende fag. Det forventes at der skal afsættes ca. 1-2 lektioner til hver tilvalgspakke. Tilvalgspakkerne indeholder læsemateriale, illustrationer og opgaver. Det står dig frit for som underviser at fravælge eller supplere underafsnit og opgaver alt efter, hvordan du vurderer klassens faglige niveau. Det meste af materialet er rettet mod pensum på B- og A-niveau, men kan også tilpasse til C-niveau. 

Ønsker du at tilmelde din klasse søvneksperimentet så skriv en mail til: SleepAndCogntion@ece.au.dk

Du vil herefter få uddelt et KlasseID, som klassen skal bruge under udførslen af den kognitive test og for at kunne tilgå klassen data efter endt eksperiment.