Aarhus Universitets segl

Søvn og Kognition

Kort om Søvn og Kognition

  • Søvn og Kognition er en række tværfaglige STEM-aktiviteter rettet mod gymnasieelever, som giver unge mulighed for at udforske søvnens spændende verden og få en smag på anvendelsen af videnskabelige metoder.
  • Søvn og Kognition indeholder et søvneksperiment, hvor eleverne får mulighed for at bruge sig selv og hinanden som forsøgspersoner i et videnskabeligt studie. Her skal de bruge statistiske metoder, naturvidenskabelig teorier og deres kritiske sans til at analysere og diskutere søvnen indflydelse på deres læring og helbred.
  • Aktiviteterne udføres som en del af undervisningen ude på gymnasierne f.eks. som et tværfagligt forløb eller som et suplement til den øvrige undervisning.
  • Søvneksperimentet er relevant for alle studieretningslinjer. Tilvalgspakkerne er derimod mere specifikt rettet mod de enkelte fag og indeholder hver især pensumrelevant teori og opgaver, som udgør et godt supplement til den øvrige undervisning.
  • Søvneksperimentet og tilvalgspakkerne kan køres i forlængelse af hinanden eller sideløbende. Afhængig af, hvor dybt man ønsker at gå ned i emnet estimeres det forventede tidsforbrug af være 4-8 lektioner fordelt på min. 4 dage.
  • Vi ønsker at bruge data fra søvneksperimentet til forskningsmæssig formål, som et repræsentativt datasæt for danske gymnasieelever. Det er helt friviligt for den enkelte elev om deres data må bruges i forskningsmæssig sammenhæng, hvis en elev fravælger dette kan eleven stadig indgå i undervisningsaktiviterne på lige fod med alle andre elever. Indsamlingen af data foregå anonymt og er godkendt af Aarhus Univeritets Forskningsetiske Komite.