I forbindelse med P-dags 10-års jubilæum sætter vi fokus på de karriereforløb, der begyndte med et møde på P-dag. I en ny portrætserie fortæller vi historierne om tidligere studerende, som mødte deres nuværende arbejdsplads på P-dag, kom i praktik og sidenhen blev ansat – og som fortsat arbejder i virksomheden i dag. Portrætterne viser, hvordan P-dag kan være begyndelsen på et langvarigt og meningsfuldt arbejdsliv. For mange bliver mødet et første skridt mod en faglig retning og et samarbejde, der rækker langt ud over praktikperioden.