Aarhus Universitets segl

Opgaver

Opgave 1

Produkt

Koffein indhold

Cola (100ml)

15 mg

Grøn Tee (250 ml)

30 mg

Sort Tee (250 ml)

50 mg

Kaffe (250 ml)

100 mg

Red bull (250 ml)

80 mg

BOLD energi drik (250ml)

162 mg

Mørk chokolade 70 % (100g)

70 mg

Ifølge EFST (european food satefy authority) anbefales det at børn og unge højst indtager 3 mg/kg kropsvægt koffein. Ovenfor er vist en tabel med estimerede indhold af koffein i forskellige drikke- og fødevarer.

a) Udregn, hvor meget koffein tre 16-årige på 46, 52 og 67 kg må indtage på en dag for at nå denne grænse?

b) Ud fra de koffeinholdige produkter i tabellen ovenfor, sammensæt da et indtag, som svarer til den øvre grænse for de tre teenagere.

c) Lav ud fra tabellen et estimat af din gennemsnitlige daglige indtag af koffein. Ligger det under eller over det anbefalede maksimale indtag?

Opgave 2

En person på 50 kg indtager en stor energidrik (500ml) 4 timer inden sengetid. Halveringstiden for udskillelsen af koffein hos den pågældende person antages at være 5 timer.

a) Beregn mængden af koffein i personen indtager pr. kg kropsvægt.

b) Bestem, hvor meget koffein, der er tilbage pr. kg kropsvægt ved sengetid?

Hint: Lav en forsimplet antagelse af at udskillelsen følger en 1. ordens funktion og brug formlen

,

hvor T1/2 er halveringstiden, A er start mængden pr. kg kropsvægt.

  1. Skitser grafen for halveringstiden. Hvad kaldes denne type af funktion?
  2. Bestem, hvor længe der går før 90 % af koffeinen er udskilt.

Opgave 3

ROS (reactive oxygen species) er en gruppe af frie radikaler, som udledes af oxygen molekyler. ROS opstår bl.a. i cellernes mitokondrier under respirationsprocessen.

  1. For hver af de typiske ROS angivet nedenfor, tegn elektronstrukturen og angiv, hvorvidt molekylet har en elektron i overskud eller underskud:

Superoxide anion: O-2

Peroxide: O-2

Hydroxyl radikal: ∙OH

Hydroxyl ion: OH-

  1. Forklar, hvorledes en antioxidant kan neutralisere de meget reaktive ROS.

Opgave 4

Koffeins indvirkning på puls og blodtryk. Nu skal I lave et lille eksperiment, hvor I skal undersøge effekten af koffein på jeres blodtryk og puls. Koffein virker ikke kun i hjernen ved at blokere for adenosin, men virker også opkvikkende ved at ”booste” aktiviteten af blodkredsløbet. I dette eksperiment skal I testen denne virkning på jer selv.

Til eksperimentet skal I bruge en blodtryksmåler og 200 mg koffein (svarende til ca. 4 espresso shots eller 2 stærke kopper filter kaffe, eller 600 ml koffeinfyldt energidrik)

Fremgangsmåde:

  1. Læg eller sæt dig ned og slap af i mindst 5 min.
  2. Mål din puls og blodtryk ved brug af blodtryks apparatet på venstre overarm (husk at være så afslappet som muligt!).
  3. Notere tallene. Systolisk blodtryk (i hjertets pumpefase), diastolisk blodtryk (i hjertets hvilefase) og puls (antal hjerteslag i minuttet).
  4. Indtag de koffeinholdige drikke og vent i ca. 30 min. Forhold dig rolig de sidste 10 min.
  5. Gentag målinger af blodtryk og puls.

Kan I måle en forskel på puls og blodtryk før og efter indtaget af koffein?

Kan I mærke en effekt af koffeinen på jeres krop? Hvis ja, prøv at tænke over, hvor længe du føler denne effekt. Hvis forsøget udføres om eftermiddagen, prøv så at lægge mærke til om du føler dig mere frisk i løbet af aften og tilmed har svært ved at falde i søvn.